Om os
Vi er et lokalt autoværksted
Vi er i øjeblikket omkring 25 medarbejdere fordelt på vores tre værksteder i Thy, som rådgiver dig og sørger for at løse de autoopgaver, der er behov for – og aldrig mere end aftalt.

Oplev tillid, tryghed og kompetencer hos autoq
Vi har eksisteret siden 1978, hvor det hele begyndte i Hanstholm, og dengang hed værkstedet Hanstholm Auto og Dækservice. I 2018 overtog Anders Stignæs forretningen, og i 2020 skiftede vi navn til autoq. Hvorfor det navn, spørger du måske? Vi svarer altid kækt, at q står for kvalitet, og det var vist nok også noget med et ledigt domænenavn.
I alle årene har forretningen været selvejet, og dermed er vi ikke en del af en større kæde. Det giver os fleksibilitet og frihed. Som kunde vil du opleve det som nærhed og god service, og du vil også kunne mærke arbejdsglæden blandt vores dygtige medarbejdere.
En aftale er en aftale
At være en lokal forankret virksomhed betyder for os, at vi er ordentlige overfor hinanden. Vi kender området, vi kender hinanden, og vi holder altid ord, så vi kan se hinanden i øjnene, når vi mødes i sportsklubben eller ved købmanden.
Vi stræber efter at være en god arbejdsplads
Trivsel på arbejdspladsen og uddannelse af personalet er to af de vigtigste årsager til, at du som kunde møder motiverede og dygtige fagfolk.

Vi udvikler kompetencer
Vi holder os skarpe på værktøj, udstyr og test, så din bil får den bedste behandling, og vi altid har den nyeste viden for at kunne løse enhver autoopgave.

Vi hjælper hinanden
Vi er et team på tværs af afdelinger med faglig bredde og dybde, som står til rådighed for hinanden og træder til i spidsbelastninger.

Vi støtter interesser
Vi støtter op omkring lokale foreninger og klubber, og viser særlig opbakning til aktiviteter, som vores medarbejdere går op i, når de har fri.
Mere end bare en arbejdsplads
At hjælpe og servicere hver eneste dag kræver en god arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas, værdsatte og har gode relationer til hinanden og kunderne. Vi prioriteter både at have et godt sammenhold i hverdagen ved at stå til rådighed for hinanden, ligesom vi mødes om sociale aktiviteter, når vi tager på ture, holder festlige arrangementer og fejrer små og store begivenheder som fødselsdage, jubilæer med mere. Det skal være rart at gå på arbejde, og det gode humør smitter og bidrager til god trivsel på arbejdspladsen.

Stærke værdier holder os kørende
Godt humør, ærlighed og tillid, opfølgning på kunder samt god kvalitet. Det er ikke en manual, men det er retningslinjerne for, hvordan vi bidrager til god trivsel på arbejdspladsen, hvor vi stoler på hinanden, følger opgaver til dørs og altid sørger for, at alt vi gør, siger og udstråler, er forbundet med topkvalitet.
Job hos os
Synes du autoq lyder som et sted for dig?
Vi har travlt, og du er mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os!